Dette er den printervenlige udgave. Klik her for skærmudgaven. | Luk vindue

Hokus pokus Jac er i fokus

Forsidebillede på bogen: Læberne sproges af Lars Bukdahl

Forsidebillede på bogen: Læberne sproges af Lars Bukdahl

DAG EFTER DAG EFTER DAG

 

Man sidder på sit skråplan, og venter øjnenes gevinst, disse

trætte formiddagssluser, de lurer og lurer en cykeltaske.

 

Så svinger han endelig ind, fra stien kommer han i dag,

denne ædle røde baron, jeg sidder stille til jeg hører hoveddøren gå.

 

Endelig så smældet på gulvet jeg strækker vist hals, men

det er kun afskrivning af annoncer der ligger, bedemændenes.

 

Højdepunktet på dagen er punkteret, ingen festivitas i dag,

men der er jo også en dag i morgen, som præsten ville sige.

 

Jeg drejer bare rundt i sutskoene, og bliver meget mut,

men dagen er jo kun begyndt, og der er jo også en frokost fremsynende.

 

Det må blive et stykke ål i dag, med fast røræg og purløg,

man skal vel ikke gå ned sammen med et postbud.

 

Og snapsen bliver højere og højere i glasset, falderi,

og det blide mørke tykke rugbrød, rygraden står sig.

 

Man griner ad sig selv, faldera, snart vil alt favne.

 

(F.P. Jac (2004) s. 19 i En græssende glæde til dit ydre - et digtskrift, København, Borgen)

Den danske lyriker Flemming Palle Jacobsen - med kunstnernavnet F.P. Jac blev født i Hvidovre 1955 og døde i Allerød 2008.

 

Debuterede i 1976. Han har udgiver omkring 70 værker. Han skrev romaner, børnebøger, artikler, radiospil, sangtekster og digte.

 

Han har modtaget mange store priser. Bl.a. modtog han i 1998 Statens Kunstfonds livsvarige ydelse. Denne pris gives, når en forfatter har skrevet usædvanligt mange værker. I 2008 modtog han Det danske Akademis store Pris på grund af hans originale brug af det danske sprog.

 

En anden forfatter Poul Borum, i hvis forfatterværksted Jac begyndte sin skrivekarriere har kaldt Jacs ord for "Jacismer". I bogen Når Læberne sproges (Lars Bukdahl, 2005, Borgens Forlag) kan man se "Jacistisk ordbog", som indeholder Jacs usædvanlige ord.

Eksempler er:

Afstandssmuk, bajerbrunstig, digtertorden, erindringskolbøgge, forfinelsesrøv, gummiforstummelse, letvægts-alkoholiker, naldenødder, jordbærrynke, kyllingebetænksomhed, ryddeopbil, sammensovning, vindgrin, øjeasyl og mange mange flere.

Redigeret af jane pless
Webmaster: Jeppe Bundsgaard
Sidst opdateret: 20-08-2016
Denne sides adresse: www.it-didaktik.dk/ia/interaktiveassistenter/lm_jane_f.p.jac4/
index.php