Dette er den printervenlige udgave. Klik her for skærmudgaven. | Luk vindue

Præsentation:

 

Du kan indlede digtanalysen med at give oplysninger om følgende forhold:

 

• Hvem er digtets forfatter?

• Hvad er digtets titel?
• Hvornår er digtet skrevet?
• Eventuelt i hvilken digtsamling?

 

Genre:

• Lyrisk hovedgenre - Fx episk digt, lyrisk digt, rimdigt, prosadigt, lyddigt, figurdigt, metadigt, systemdigt mv.?

 

Hvad er digtes genre?

 

Resume:

Giv et resume af digtets 'historie'.

 

I grove træk kan forskellen mellem en genfortælling, et referat og et resume illustreres således:

 

 

 

Ydre komposition:

 

Er digtet inddelt i strofer (kaldet strofisk digt), eller er digtet én lang tekst (kaldet ustrofisk digt)? Hvor mange strofer er der, hvis det er et strofisk digt?

 

• Er antallet af verslinjer i stroferne ens eller uens?
• Hvor mange verslinjer er der i stroferne?
• Er verslinjer af ens eller uens længde?
• Er der et gennemgående 'system'/mønster i måden, verslinjelængden skifter på i stroferne?
•  Er der skift i verslinjelængde fra en del af digtet til en anden?
• Er der nogen sammenhæng imellem skift i verslinjeantal og/eller i verslinjelængde - og digtets indhold?
•  
• Er digtet et nonfigurativt eller figurativt figurdigt? Hvad er særligt karakteristisk ved den nonfigurative eller figurative layout?

 

• Er der anvendt en særlig typografi, som kan siges at være karakteristisk og opmærksomhedsvækkende? Beskriv dette.

 

• Hvilken forbindelse er der mellem det ene eller det andet ydre kompositoriske/formmæssige virkemiddel og så digtets indhold?

 

Fortæller:

Hvilken fortæller kommer til udtryk i digtet? Giv eksempler.

 

Hvad gør dette for digtet?

 

Sætningskonstruktion:

 

Sætningskonstruktionen (eller sætningsopbygningen) i lyrik afviger ofte ganske radikalt fra normalt skriftsprog. Man ser fx i mange digte:

 

• at sætninger er brudte, dvs. at sætninger, der i prosa ville være formuleret som én lang ubrudt sætning, i et digt ofte deles i to eller flere verslinjer. Sådanne sætningsbrud kaldes enjambement.

 

• at sætninger er ufuldstændige dvs. at led, der almindeligvis er indeholdt i en normalsproglig sætning, udelades. Dette forhold kaldes ellipse.

 

·         at sætningers ordstilling er anderledes end i normalsproglige sætninger:

 

• At sætningers tegnsætning er anderledes end normal skriftsproglig tegnsætning. Fx udelades kommaer og punktummer helt eller noteres i meget begrænset omfang.
  
  Også andre regler knyttet til tegnsætningsregler 'overtrædes' tit. Fx skrives ord i begyndelsen af en verslinje med stort bogstav, selv om den foregående linje ikke er afsluttet med et punktum osv.

 

Hvilke kendetegnende træk er der ved sætningsopbygningen i digtet?

Hvilke intentioner kan digteren have haft med at konstruere sætninger og/eller sætte tegn, der afviger fra normal skriftsproglig sætningsopbygning og tegnsætning?

 

Sprog:

 

Hvilket sprog anvendes i digtet? Hvad gør dette ved digtet?

 

Hvorfor tror I, at forfatteren anvender denne skrivestil?

 

Findes der humor, ironi og sarkasme i digtet? Find eksempler, hvis dette er tilfældet.

 

Tema:

 

Hvad er digtets temaer?

 

Hvorfor tror du, at Anders Matthesen har valgt at skrive ”Quang”? Og kan du /I se en om han har en (skjult) point eller morale i digtet sangen?

 

 

Lyrikanalyse - Sune Kristopher Janni

Velkommen til din nye interaktive assistent.

Log ind ved at klikke på Log ind allernederst på siden og brug det brugernavn og den kode du netop har oprettet.

Sæt elementer ind med de orange pile til højre. Det er særlig  Tekst->tekst og Input->input du skal bruge.

Sæt undermenupunkter ind med den orange pil til venstre.

Lær at lave interaktive assistenter her.

 

Slet denne tekst... ved at sætte musen over den mens du er logget ind. Klik på blyanten der kommer frem, og vælg slet.

Redigeret af Sune, Kristopher og Janni Webmaster: Jeppe Bundsgaard Sidst opdateret: 20-08-2016 Denne sides adresse: www.it-didaktik.dk/ia/interaktiveassistenter/lyrikanalyse_sunekristopherjanni/ index.php