Du skal nu til at arbejde med essays. Genren, essay kan være svær at definere. Den har lighedstræk med sagprosa, men kan benytte virkemidler fra fiktionen. Et essay handler om noget, der faktisk er sket eller oplevet. Et essay er subjektivt og personligt. Når du skal skrive et essay, er det dig der taler. Det er din personlige fremstilling af noget du har oplevet eller et emne du forholder dig til.
Historisk set blev essaygenren grundlagt af Michel de Montaigne helt tilbage i den historiske periode man kalder for renæssancen og selve ordet essay stammer fra fransk og betyder at forsøge og prøve sig frem. Tanker og ideer kan således opstå undervejs imens du skriver. Et essay er på den måde øjebliksbestemt, idet tanker og ideer kan melde sig spontant. Denne spontanitet betyder, at et essay ofte springer i tid, handling og sted efter behag, ligesom dine tanker. Det kan være sjovt og udfordrende, at lade sig rive med imens man skriver og udtrykke sig i en tankestrøm. Dog er det vigtigt, at du forsøger at skrive sammenhængende og dit sprog er levende og spændende. Du skal gennem dit sprog fange din læsers opmærksomhed. Derfor er det vigtigt, at du virker engageret og begejstret i dit essay.
Et essay kan omhandle mange ting. Det kan være en konkret situation fra din hverdag, en rejse du har været på, eller en interesse du dyrker i fritiden. Det kan også være dine tanker omkring et emne, der optager dig.
At skrive et essay kan være en krævende og vanskelig disciplin, men samtidig udviklende for dig selv. Dit essay kan, som skrevet, udspringe af dine tanker omkring noget konkret. Det kan være en konkret handling, oplevelse eller følelse omkring - eller overfor noget. Når du så tænker over de tanker du har eller "taler" med dig selv, siges man at reflektere. Det er disse reflektioner, der er omdrejningspunktet i dit essay.
Essayet kan være en svær genre at begive sig ud i, men ligesom med andre ting, er det noget man bliver bedre til og fortrolig med ved at prøve sig frem og øve sig. Der er skriftlige tekster som du måske kender fra din hverdag man kan betegne som essays, men kaldes noget andet. Eksempelvis en blog, som folk har på internettet, hvor man forholder sig personligt til et emne eller, som en slags dagbog, skriver om sit liv. I en avis, vil du måske have læst en kronik, kommentar eller en klumme, som også kan betegegnes som et essay. En kendt fiktiv klummeskribent er Carrie Bradshaw fra serien "Sex and the City".
Nedenfor er nogle punkter, der kan sammenføje, hvad et essay er.
Kilde: Byggesten til danksundervisningen s 89-92
At skrivetænke s 7-9
Redigeret af Sandra & Jens Webmaster: Jeppe Bundsgaard Sidst opdateret: 20-08-2016 Denne sides adresse: www.it-didaktik.dk/ia/interaktiveassistenter/maaderatarbejdemedessays1/ hvaderetessay_/index.php |