Et billede / maleri har altid en afsender og en modtager.
Afsenderen kan være maleren eller fotografen, men denne kan også blot have udført et bestillingsarbejde, også er afsenderen, den der har betalt kunstneren for at lave billedet.
Modtageren er den billedet sendes til.
Altså hvad er billedet berregnet til? Skal det pynte, præsentere, minde om, meddele, overtale eller provokere?
For at finde ud af hvem billedets modtager er, kan man spørge: Hvem, ønsker afsenderen, skal se billedet? Hvilken indsigt skal modtageren opnå ved at se billedet / maleriet?
Alle disse overvejelser bør du gøre i din billedanalyse.
Nedenfor er vist et eksempel på et billede, med en forklaring af hvem dette billedes afsender er og et forslag til, hvem dets modtager kunne være:
Yue Minjun (岳敏君): Henrettelsen fra 1995
Afsenderen er kunstneren Yue Minjun. Han kommer fra den nordlige provins Heilong Jiang, hvor han blev født i 1962. I dag bor han i Beijing.
Maleriet er fra 1995. Til højre ser man bødlerne, der med usynlige geværer sigter mod en gruppe halvnøgne og storsmilende mænd. I baggrunden står en rød mur, der kunne være muren omkring Den Forbudte By, der ligger ved Tiananmen i Beijing.
At være kunstner i Kina er et spørgsmål om at skubbe til grænserne for, hvad man kan tillade sig at sige.
Myndighederne og Kinas Kommunistparti har sat et hegn op omkring ytringsfriheden, og kunstnerne forsøger konstant at flytte denne indhegnede grænse, som man aldrig er helt sikker på, hvornår man træder over. Pludselig er man gået for vidt.
Så maleriet her forsøger at fortælle modtageren noget om de problematiske forhold i Kina. Og ønsker at sætte fokus på ytringsfrihed. Så den ønskede modtager kunne meget vel være det almene menneske.
I en billedanalyse er der aldrig et korrekt facit, da det er dig der analyserer, er det din analyse og fortolkning, der er rigtig.
Prøv her at beskrive afsenderen og modtageren for dit billede / maleri