Personbeskrivelser

Man kan bruge beskrivelser af novellens personer til at give læseren en forudanelse om hvad man kan vente af personerne. I selve novellen skal man ikke skrive mere om personerne end læseren skal bruge for at forstå novellen. Men det kan være en ide at du selv ved mere om personerne end du fortæller din læser.

Beskrivelser af personerne kan fx handle om:

• Deres udseende (øjne, smil, udtryksfuldhed, krop, hår osv.)
• Deres væremåde (venlighed, hjælpsomhed, selvoptagethed, rethaveriskhed osv.)
• Deres fortid (barndom, skolegang, gode og onde handlinger i fortiden osv.)

Det er ofte en god ide at beskrive personer med sammenligninger (metaforer) eller stemninger. Fx:

Metaforer

• Han lignede en gammel træt løve.
• Hendes katteansigt smilede listigt.
• Hans firkantede kæber og lange daskende arme fik ham til at ligne en hanchimpanse på anabolske steorider.

Stemninger

• Der blev altid ligesom koldere i rummet, når han kom ind.
• Hun gav mig en fornemmelse af at svæve når jeg så hende.

Du har kaldt din(e) hovedperson(er):