Små børn taler anderledes end voksne. Avisartikler er skrevet på en anden måde end indkøbslister. Kærlighedsnoveller minder sjældent om kriminoveller, og dog:
Han smilede sit flotte hvide smil der som altid fik mit svage hjerte til at springe et slag over.
Han trak sin blanke, nypudsede pistol og pegede lige på mig mens han stirrede på mig med sine onde øjne. Jeg holdt vejret mens mit hjerte hamrede.
Begge eksempler er fyldt med tillægsord (flotte, hvide, nypudsede, blanke, onde) der beskriver navneordene (smil, pistol, øjne, hjerte). Man kan kalde stilen beskrivende. Man kan også vælge en mere handlingspræget stil med korte sætninger og mange udsagnsord:
Han steg ud af bilen, gik over gaden og ind ad døren. Damen bag disken kiggede op og måbede. Han lagde sedlen foran hende.
En tredje stil kan kaldes den ræsonnerende eller den argumenterende.
Han vidste ikke om han skulle sige det eller lade være. Måske hun ville blive vred på ham. På den anden side ville det ikke hjælpe noget at holde det skjult, for hun ville få det at vide før eller siden.
Og endelig er der den fjerde stiltype, den poetiske eller digteriske. Den er kendetegnet ved beskrivende tillægsord og metaforer (fx en snigende morgen og en panters bløde skridt):
Morgenen kom rødt snigende sig ind på ham, med en panters bløde skridt.
Valget af sprog og stil kan også skifte så læseren ubevidst opdager at noget er forandret. Allerede i de første sætninger kan man slå stilen an og antyde en stemning.
Skriv nogle sætninger som kunne stå i din novelle - fx de første par linjer.
Skriv alle tillægsord (adjektiver) i de sætninger du har skrevet ovenfor.
Skriv alle navneord (substantiver) i de sætninger du har skrevet ovenfor.
Skriv alle udsagnsord (verber) i de sætninger du har skrevet ovenfor.
Hvilken stil har du valgt? (beskrivende, handlingspræget, ræsonerende, poetisk)
Prøv nu at se på dine sætninger igen og se om du kan tilføje eller ændre tillægsord, navneord eller udsagnsord, så stilen bliver endnu mere tydelig.