Dette er den printervenlige udgave. Klik her for skærmudgaven. | Luk vindue
Synsvinkel

Hvem er det der fortæller din historie? Er det en der selv er med i historien?

 

Da jeg gik ind til bageren gik det op for mig at jeg havde begået en fejl.

 

Det kalder man en 1. persons-synsvinkel med indresyn. Det hedder indresyn fordi læseren får indblik i fortællerens tanker og følelser. Eller er det en 3. personsfortæller:

 

Han gik ind til bageren og opdagede at han havde begået en fejl.

 

En tredjepersonsfortæller kan have indresyn som ovenfor. Men den kan også have ydresyn – hvor læseren ikke får noget at vide om personernes tanker, men må forestille sig dem ud fra deres handlinger.

 

Den sidste mulighed er en alvidende fortæller – en fortæller som ved alt hvad der sker og kan sætte sig ind i alle personers tanker.

Prøv at skrive et par sætninger af din novelle som 1. personsfortæller med indresyn.

Skriv nu et par sætninger hvor der er 3. personsfortæller (med indre eller ydre syn).

Og prøv så at skrive nogle sætninger med en alvidende fortæller

Sammenlign nu de tre tekster og beslut dig for hvilken synsvinkel du vil skrive med.

Redigeret af Jeppe Bundsgaard
Webmaster: Jeppe Bundsgaard
Sidst opdateret: 20-08-2016
Denne sides adresse: www.it-didaktik.dk/main/laeremidler/interaktiveassistenter/
forberednovelle/strukturering/synsvinkel/index.php