Internettet ned på gulvet

Ide

Ideen med Internettet ned på gulvet er at eleverne gennem konkret at være søgemaskiner og søge i disse, skal få en dybere forståelse af hvad internettet er - og derigennem blive bedre til at søge på nettet. Gennem arbejdet får eleverne desuden kendskab til en række centrale begreber der vedrører søgning på nettet. Begreberne har vi opsummeret her.

Internettet ned på gulvet går i al sin enkelhed ud på at man lægger et miniinternet ud på gulvet. Miniinternettet består af små stakke af kopier af enkle tekster med snore imellem. Hver papirstak repræsenterer en hjemmeside og snorene er links mellem hjemmesiderne.

Først leger halvdelen af eleverne søgemaskiner (robotter) der går rundt fra hjemmeside til hjemmeside (fra kopistak til kopistak) ved at følge links (snorene). Hver gang de kommer til en ny hjemmeside, kopierer de sidens indhold ind i deres egen hukommelse ved i praksis at tage en kopi med sig fra stakken. Når søgemaskinerne (eleverne) har samlet et antal kopier fra de hjemmesider de hver især kunne nå via links, er de klar. Nu skal den anden halvdel af eleverne søge i søgemaskinerne.

Lærerne har på forhånd formuleret en opgave til disse elever og udvalgt eller skrevet teksterne på ”hjemmesiderne” så de samme ord optræder i forskellige kontekster der er relevante eller irrelevante i forhold til opgaven. Eleverne udvælger nogle søgeord, som de skriver i ”søgemaskinernes” søgefelt. Søgemaskineeleverne søger efter søgeordene (i samme form og med samme stavemåde) i deres hukommelse (dvs. de kopier de har samlet) ved at læse side efter side. Nogle ord optræder måske ikke på nogen sider, andre optræder flere gange, men ikke nødvendigvis i en sammenhæng der kan bruges. Eleverne oplever på deres egen krop hvad en søgemaskine gør, de oplever at finde søgeordene på sider der slet ikke handler om emnet osv., og til sidst finder de forhåbentlig et svar på den stillede opgave.

Materialer

Internettet på gulvet består af:

• en række korte tekster fra internettet der er kopieret over i et tekstbehandlingsdokument og evt. rettet til så de fremstår som en sammenhænge side. Over teksten skrives sidens adresse og titlen. (Man kan også markere en del af en side og skrive markeringen ud. Så kommer adressen og sidens titel til at stå på siden automatisk). Vi har udarbejdet nedenstående pdf-dokument med en side for hver side i gulvnettet. Brug det som inspiration. Det er helt korte tekster som eleverne kan nå at læse igennem mens de går nettet igennem og når de fungerer som søgemaskiner
• snor eller (grill-)pinde (på lavere klassetrin)
• skilte med navnene på en række søgemaskiner
• skilte med navnene og adresserne på de indgående sites

Opstilling

• Siderne kopieres i et passende antal (svarende mindst til det antal søgemaskiner der skal deltage), og kopierne lægges i bunker, så søgemaskinernes robotter kan tage dem med sig (hvilket symboliserer at de kopierer siden ned i deres egen hukommelse).
• Teksterne er forbundet i sites, ganske som det rigtige internet. Mange tekster linker til andre tekster, nogle er sidste led og enkelte er unåelige for søgemaskinerne fordi ingen andre sider linker til dem og fordi de ikke er anmeldt til en søgemaskine.
• Et site meldes til en søgemaskine, som så på et tidspunkt gennemgår siderne. Derfor er alle sites tilgængelige for søgemaskinen - når et site er gennemtrawlet kan den altså begynde på den næste. På gulvet lægges sitene op med sitenes oversider mod den samme linie - som kan kaldes startlinien.
• På startlinien lægges skiltene med sitenes navne og adresser.
• Linkene fremgår af teksten på siderne og markeres på de yngre klassetrin på gulvet med en solid bomuldssnor eller grillpinde fra tekst til tekst.
• På tavlen skrives navnene på de deltagende søgemaskiner med felter nedenunder hvor eleverne kan skrive deres søgeord.
• Når eleverne skal agere søgemaskiner sætter de sig i grupper ved et skilt med navnet på den søgemaskine de agerer.

Fremgangsmåde

Eleverne som søgerobotter

1. Inden eleverne kaster sig ud på nettet skal de have en grundig forklaring om hvad et site er og hvad links er. Her kan man også introducere spørgsmålet om hvem der står bag en side, hvilke interesser og forudsætninger han, hun eller de har for at udtale sig om emnet.
   
2. Det primære mål er at eleverne forstår hvordan en søgemaskine fungerer. Det sker ved at nogle grupper af elever (ca. halvdelen) udnævnes til at være forskellige søgemaskiner, fx Google, AllTheWeb, AltaVista og den danske Jubii.
   
   • Søgemaskinernes søgerobotter (eleverne) går nu rundt på nettet - de større elever kan evt. finde deres egne systematikker - og hvert sted tager de en kopi af siden. Når de når til en side uden (nye) links kan de springe tilbage til en side hvor der var flere links. Det er vigtigt at tale med eleverne om hvad der foregår - hvilken funktion de opfylder.
     
   • Søgerobotterne når at samle et antal sider ind - men ikke dem alle. Ingen søgemaskine er fuldt opdateret med nettets indhold. Derfor sætter læreren en stopper for robotternes fremfærd når de har nået i gennemsnit fx ca. 70% af nettet - de får altså ikke lige meget og de får heller ikke det samme.
     

Husk at stoppe op nogle gange undervejs for at tale om hvad der foregår så du sikrer dig at alle er med.

Søgning i søgemaskinerne

• Nu er det tid til at søgemaskinerne skal vise hvad de duer til. Nu kommer brugerne på nettet og søger i de forskellige søgemaskiner efter tekster de kan bruge. Eleverne i 6. klasse på Tallerupskolen havde, som omtalt ovenfor, forinden arbejdet med Anne Frank og lærerne havde antydet at nogle mener at dagbogen er et falsum. En samtale med eleverne gjorde dem interesserede i at søge på gulvinternettet efter oplysninger om Anne Franks dagbog.

• Søgningen foregår ved at eleverne skriver deres søgeord på tavlen under den ønskede søgemaskines navn. Søgemaskinen går nu i gang med at kigge alle de tekster robotten har kopieret ned i hukommelsen igennem - derfor er det godt at der er nogle stykker i hver gruppe der agerer søgemaskiner, for så kan siderne fordeles. Hver gang eleverne støder på nøgleordet overstreges ordet med en overstregningstusch og papiret lægges i bunken af søgeresultater.

• Når alle siderne med nøgleordene er fundet lægges siderne i orden efter det system eleverne finder bedst. De mere øvede kan opfordres til at anvende det samme system hele tiden.
  
• Nøgleordet Anne Frank vil give alt for mange sider, som eleverne ikke kan bruge til noget. Derfor er det tiden at tematisere hvad en søgerobot gør og hvordan søgemaskinerne søger i deres hukommelse: Robotterne støvsuger nettet for alle sider - dvs. også helt ubrugelige sider - og kopierer dem ned i deres egen hukommelse. Det er blandt alle disse sider maskinerne søger efter søgeordene. De finder derfor alle sider hvor det søgte ord optræder. Hvis nøgleordet er et almindeligt brugt ord eller et ord der henviser til et emne eller en ting med mange facetter, vil det give et uoverskueligt antal sider med indhold der ligger helt uden for det emne eleverne søgte efter. Derfor er det tid til at præcisere sin søgning.
  
• Præcisering af søgningen foregår ved at man overvejer hvilke dele af emnet man søger efter, og finder ud af hvilke ord der med (næsten) sikkerhed vil optræde i en tekst af interesse - og som samtidig ikke optræder i alt for mange andre tekster. Elevene skal altså forestille sig hvad det er for en tekst de gerne vil finde, og de skal forestille sig ord der vil stå i sådan en tekst.
  
• Eleverne bliver ved med at præcisere søgningen. Så længe de tilføjer søgeord formindsker de bunken af sider de får som resultat - og derved altså de sider de skal kigge igennem.
  
• Når eleverne har fundet et passende antal sider er det tid til at de skal undersøge kvaliteten af dem. Det betyder at de skal se hvem der har skrevet dem - ved at kigge på siden på internettet på gulvet bliver det let klart for dem at siden er en del af et hjemmesidehierarki - og at det er muligt at finde flere tekster af den samme person eller den samme institution. Deriblandt forhåbentlig en side med præsentation af personen eller institutionen.
  
• I tilfældet Anne Frank vil eleverne opdage at der er et stort antal sider med påstande om at dagbogen er et falsum (eller et falskneri som de fleste skriver), mens der kun er få der hævder det modsatte - og meget få af nogen af dem har argumenter eller kilder der underbygger deres udsagn. Det er en pointe i sig selv - det er ikke til at vide hvem man skal stole på. I den engelske del af nettet er der dog en længere tekst som argumenterer og angiver kilder. Se linken til Anne Frank-museet nedenfor.
  
• Nu kan eleverne så diskutere hvilke sider der er mest troværdige - og om der er nogen der er tilstrækkeligt troværdige.
  
• Når eleverne har været igennem denne leg nogle gange er det tiden at prøve søgningen igen på det store internet - og at drage sammenligninger til det der foregik på gulvet. Denne del er naturligvis særdeles væsentlig - analogien skal stå helt klart for dem før de slutter - og det er næppe nogen skade til at anvende internettet en del til at søge med i den følgende tid, så indsigterne vedligeholdes og underbygges.

• Når eleverne har prøvet processen lidt, så tal med dem om hvad det egentlig er søgemaskinerne gør (fx skal søgemaskineeleverne være "dumme" og ikke hjælpe ud over søgeordene). Tal med dem om forskel på søgeord og adresser.
  
• Når de får resultaterne af første søgning kan I tage en fælles snak om hvordan man kan præcisere sin søgning. Hvilke ord kan tænkes at stå i den tekst vi forestiller os findes?
  
• Når man har et rimeligt antal tekster tilbage kan I gennemarbejde udvalgte tekster. Hvilke synspunkter luftes, hvorfor mon, med hvilken bagtanke? Hvis I har god til kan alle sider læses og refereres skriftligt for at vurdere, om og hvordan de giver svar på det vi søger. Det er vores erfaring på Tallerupskolen, at eleverne læser overfladisk og uhensigtsmæssigt.
  
• Når eleverne har gennemskuet hvordan søgning fungerer kan de se på gulvet hvordan sitets producent ofte kan findes ved at slette de sidste dele af adressen. Her kan de forsøge at finde en beskrivelse af ophavspersonerne og eventuelt søge på navnet på internettet.
  
• Der er stavefejl i nogle af ordene (fx Anna Frank) for at eleverne kan opleve betydningen af at de selv og andre staver rigtigt.
  
• Der er døde links - sider der ikke eksisterer (det markeres med en snor der ender på en side hvor der står "Page doesn't exist").
  
• Ind imellem er internetservere nede. Det kan eksemplificeres ved at læreren pludselig løfter en snor så den ikke ender nogen steder (server not responding).
  
• Nogle sider indeholder ord der kan opfattes som nøgleord, men handler om noget helt andet eller er under udarbejdelse.

Tekster og skilte

Sider i gulvinternettet (odt-fil) | Samme tekst som: Acrobat Reader-dokument

Her er de tekster vi har brugt til et internet med mange tekster om Anna Frank. Brug dem - eller endnu bedre: Bliv inspireret til et internet der passer til det emne dine elever arbejder med.

Søgemaskiner (odt-fil) | Samme tekst som: Acrobat Reader-dokument

Navne på forskellige søgemaskiner... nogle af dem er vist ret sjældne.

Links til tekster om Anne Frank

Der er en lang række sider på nettet der omtaler dagbogen som et falskneri. Se fx denne søgning på Google.

Søgning på Google: "Anne Frank" falskneri

Denne søgning giver en del sider med såkaldt revisionistisk eller holocaustfornægtende materiale - og gentagelser af såvel videnskabeligt som retsligt tilbageviste påstande om at Anne Franks dagbog er et falsum. Se nedenstående links.

Anne Frank-museet. Gennemgang af falsknerianklagerne og tilbagevisning

Her er Anne Frank-museets sider om Anne Franks dagbog. Følg menuen til højre gennem Publications and reactions og Diary Current til Authenticity diary. Denne tekst (den er her uden menuer) gennemgår de seneste 50 års anklager om falskneri og tilbageviser dem grundigt med kildehenvisninger.